fbpx
Annonce

Quique Setién flytter træningen til Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 05.06.20

© FC Barcelona
// Træning // Setien

Når Barcas spillere træner i morgen formiddag, vil det meget atypisk ske på Camp Nou. Klubben har ikke begrundet flytningen, men spekulationerne går på, at Quique Setién vil have spillerne til at vænne sig til et tomt stadion.

Det sker meget sjældent at Barca træner på hjemmebanen Camp Nou. Lige siden opførslen af træningsanlægget Ciutat Esportiva i udkanten af Barcelona, har holdet trænet der, også op til Champions League kampene, hvor der tidligere var kotyme for at træne på Camp Nou.

Efter træningen i formiddags meldte klubben imidlertid ud, at træningen i morgen flyttes til Camp Nou. Det er endnu uvist om det kun er lørdag træningen flyttes, eller det fortsætter indtil ligaen genoptages om en uge.

Det er hele tre måneder siden at spillerne sidst betrådte græsset på Camp Nou. Det skete i kampen mod Real Sociedad den 7. marts, hvor Barca med noget besvær vandt med 1-0.

Når ligaen genoptages, spilles kampen uden tilskuere og Quique Setién ønsker muligvis, at hans spillere skal opleve det enorme stadion helt tomt, så de er forberedt på, hvad der venter. Første hjemmekamp uden tilskuere bliver mod Leganés den 16. juni.

.:FORSIDE:.