Plattkó: Den ungarske bjørn

Andreas Würtz Adamsen - 16.05.18

I 2018 er Ungarn ikke en fodboldnation, der indgyder respekt eller ærefrygt. Det er sjældent at landets bedste klubber når gruppespillet i de europæiske turneringer, og da landsholdet i 2016 deltog ved EM i Frankrig, var det den første slutrunde for Ungarn i 30 år. Sådan har det dog langt fra altid været. I starten af 1950’erne var Ungarn, med sine såkaldte magiske magyarer, velsagtens verdens stærkeste fodboldnation. Spillerne hed Puskás, Kocsis, Czibor, Hidegkuti, osv. og i 1953 sønderbankede de fodboldens eget hjemland, England, på Wembley.

Ungarerne satte sit præg på fodboldens udvikling i disse år, og Barcelona var ingen undtagelse. Hvis man kan snakke om en hollandsk arv, anført af Rinus Michels og Johan Cruyff, i Barcelona, kan man også snakke om en ungarsk arv, anført af stjerneangriberen Ladislao Kubala. Fundamentet til den ungarske indflydelse i Catalonien blev dog lagt årtier før, Kubala hamrede syv mål ind mod Sporting Gijón og satte, hvad der stadig er rekorden for flest mål i en La Liga kamp. Historien om Barcelonas ungarske arv starter i begyndelsen af 1920’erne og med den diametrale modsætning af en målfarlig angriber. Historien starter med Ferenc Plattkó.

Plattkó havde haft en karriere med tre sæsoner hos den lokale klub i Budapest, hvor Plattkó i 1898 var blevet født, i hvad der dengang var Østrig-Ungarn. Herefter prøvede Plattkó lykken i udlandet med et kort ophold i hovedstaden i det nu uafhængige Østrig, samt en enkelt sæson i den næstbedste serbiske række, inden han igen vendte hjem til Ungarn. Her havde han fået en plads på holdet hos MTK Hungária, der på daværende tidspunkt var en magtfaktor i ungarsk fodbold. I december 1922 spillede Barcelona to venskabskampe mod den ungarske klub. Plattkó vogtede målet for MTK i begge kampe, hvor han gjorde det aldeles fortrinligt mellem stængerne. Mundo Deportivo kunne berette om store klapsalver til Plattkó for specielt én fabelagtig redning på et flot frisparksforsøg fra Barcelonas Josep Planas. Efterfølgende bragte Mundo Deportivo også et stort portræt af hele MTK holdet, hvor Plattkó blev kaldt den bedste målmand, der eksisterede i Ungarn.

Barcelona havde på daværende tidspunkt lige sagt farvel til den legendariske, omend kontroversielle, målmand, Ricardo Zamora, hvilket havde efterladt et gabende hul, der var ekstremt svært for klubben at udfylde. Hverken Ramon Bruguera eller Joaquín Pascual – de to målmænd der fortrinsvis fik chancen i kølvandet på Zamoras farvel – imponerede i løbet af efteråret 1922 og foråret 1923, så i maj så Barcelona sit snit til at hente en ny mand ind. Her huskede man Plattkós præstationer fra venskabskampene i december og tilbød den store ungarer en kontrakt, som han takkede ja til. Plattkó etablerede sig hurtigt som en vigtig spiller på et stærkt hold med blandt andet Josep Samitier og Paulino Alcántara blandt de bærende kræfter.

Plattkó skulle i 1928 skrive sig ind i historien, da Barcelona mødte Real Sociedad i finalen af pokalturneringen. Kampen blev spillet på El Sardinero i Santander, og baskerne gik ekstremt hårdhændet til værks, mens Barcelona svarede igen med lignende hårdhed. Kampen var en beskidt affære, ikke bare på banen men også på lægterne, hvor det kom til sammenstød mellem tilskuere og Guardia Civil, det spanske gendarmeri. Den ene spiller efter den anden kom til skade, men det kulminerede da Plattkó nærmest blev overfaldet af en Sociedad-spiller.

Med bolden mellem hænderne blev Plattkó slået bevidstløs. Plattkó lå tilbage på græsset, bevidstløs og blødende, men den ungarske bjørn slap aldrig taget om bolden. Han blev båret fra banen, mens hans holdkammerater var tydeligt berørte. Kort tid efter vendte han tilbage igen med hovedet forbundet som en anden Morten Wieghorst. Hans tilbagevenden satte gang i holdkammeraterne, og kort efter fik Josep Samitier bragt Barcelona foran.

Kampen endte dog i en remis. Der måtte hele to omkampe til, før end der blev fundet en vinder, hvilket først skete to måneder senere og uden Plattkó. Ungarerens præstation blev dog foreviget af den spanske digter, Rafael Alberti, der overværede opgøret i Santander. Alberti var så betaget, berørt og imponeret over Plattkós heltemod og voldsomme sejrsvilje, at han forfattede digtet Ode til Plattkó.

Med Ferenc Plattkó startede en mindre trend i Barcelona. Ungarn var allerede her godt på vej mod at udvikle sig til en dominant størrelse i fodboldens verden, og Barcelona tog sin bid af kagen i årenes løb. Plattkó var første skridt – måske også det vigtigste, da det åbnede øjnene for det enorme potentiale i Ungarn – men større ikoner skulle senere sætte sine aftryk i Barcelona. Mens Plattkó vogtede målet, ansatte Barcelona også sin første ungarske træner i Jesza Poszony, der dog ikke blev nogen udpræget succes.

Alberti påstod i sit digt, at Plattkó aldrig nogensinde ville blive glemt. Selvom Plattkó tilbragte syv år som spiller i Barcelona og efterfølgende stod i spidsen for holdet i to omgange, skal Albertis rolle i myteskabningen omkring Plattkó nok ikke undervurderes. Med digtet fik Plattkó nemlig en plads i den spanske litteraturhistorie, foreviget af en af Spaniens vigtigste litterære skikkelser i det 20. århundrede. Alberti måtte tilmed leve en stor del af sit liv i eksil af frygt for Francos tyranniske styre, hvilket kun styrkede den marxistiske poets profil i Catalonien og i forlængelse deraf også Plattkós legendestatus i Barcelona.

Venskabskampene mod MTK i december 1922 kan på sin vis betragtes som et mindre vendepunkt i klubbens historie. De satte skub i en lang årrække med stor ungarsk indflydelse, der manifesterede sig i det berømte Barça de les Cinc Copes i starten af 1950’erne; et hold der i løbet af få år vandt fem forskellige titler med Ladislao Kubala som den helt store stjerne, og med blandt andet netop Plattkó blandt trænerne.

.:FORSIDE:.