Philippe Coutinho har fået portugisisk pas

Anders Lang Jensen - 16.07.18

Den omdiskuterede situation med antallet af ikke EU-spillere har angiveligt nu mundet ud i gode nyheder for Barca. Ifølge Mundo Deportivo har Coutinho fået portugisisk pas og optager dermed ikke den ene af 3 pladser som ikke-EU-spiller.

Årsagen til, at Coutinho kan få sig et portugisisk pas er, at hans kone er fra Portugal. Det åbner derfor muligheden for, at han kan få dobbelt statsborgerskab.

Barca må maksimalt have tre ikke EU-spillere registreret i truppen, og her er nu Arthur, Yerry Mina og formentlig Marlon Santos på den liste, eftersom Marlon er kommet tilbage fra sit lejeophold i Nice. Sidstnævnte ser dog ud til at skifte væk fra Barca indenfor den kommende periode.

Ifølge den catalanske avis udgør Coutinho altså ikke længere pladsen i truppen som den ene af de tre styks. Det kan åbne op for flere ting på transfermarkedet. Både at Yerry Mina kan have en fremtid i klubben, men også at Chelseas Willian kan tage Marlon Santos´ plads i truppen, hvis brasilianeren ender med at skifte til Camp Nou, som rygterne går på denne sommer.

Coutinho skulle allerede have indsendt de påkrævede papirer til det spanske ligaforbund og fodboldforbund, så brasilianeren kan blive indskrevet som europæisk spiller i den nye sæson.

.:FORSIDE:.