fbpx
Annonce

På fredag kan Barca blive smidt ud af La Liga!

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.04.21

// UEFA // Super League


Det har skabt stor dramatik i hele fodboldverdenen efter, at 12 europæiske storklubber mandag annoncerede, at de vil starte European Super League. Her er Barca blandt medstifterne, men nu kan de kan blive smidt ud af La Liga på fredag.

Efter planen skal den nye "lukkede" europæiske Superliga starte allerede til august. UEFA og FIFA har dog allerede truet med alvorlige konsekvenser for de 12 involverede klubber, der blandt andet kan ende med at blive smidt ud af deres nationale ligaer og af de europæiske turneringer, hvis de deltager i Superligaen.

Nu forlyder det, at Barca allerede på fredag kan blive smidt ud af La Liga med øjeblikkelig virkning. Det bekræfter blandt andet formanden for DBU, Jesper Møller.

På fredag holder det europæiske fodboldforbund UEFA møde, hvor de vil tage sagen om den nye Superliga op. På det møde forlyder det nu, at de 12 stiftende klubber alle vil blive smidt ud af deres nationale ligaer med det samme.

I den spanske liga vil det så være tilfældet for Real Madrid og Altético Madrid samt Barca, der er med blandt de 12 stiftende klubber. Hvis det sker vil det have alvorlige konsekvenser for Barca og denne sæson vil dermed ende brat.

.:FORSIDE:.