fbpx
Annonce

Også B-holdet oplever store problemer for tiden

FCBARCELONA.DK - 06.12.21

// Barca B

Efter en sæsonstart der gav løfter om en mulig oprykning, er der kommet grus i maskineriet hos Barca B. I går tabte holdet sin tredje kamp i træk, blandt andet grundet en udvisning af Akhomach og det sender holdet ned midt i tabellen.

Barca B havde ikke en chance mod topholdet Villarreal B, der i går sejrede sikkert med 3-0 på egen bane. Villarreal dominerede fra start og kom foran allerede i det tredje minut. Barca B havde det svært og det blev ikke nemmere, da Akhomach i det 25. minut fik rødt kort.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Barca B kæmpede heroisk, men i undertal var det kun et spørgsmål om tid. Villarreal B var da også i kontrol og scorede to gange mere i anden halvleg til slutresultatet 3-0.

I de to foregående kampe, mod San Fernando og Albacete, tabte Barca B også og de tre nederlag sender holdet ned på en 10. plads. Dermed begynder det at se svært ud at nå målsætningen om at blande sig i kampen om oprykning.

Der er ingen tvivl om, at træner Sergi Barjuan har meget svære vilkår at arbejde under. Han har måtte aflevere Nico og Gavi til førsteholdet og også Balde, Abde og Akhomach har spillet for førsteholdet i løbet af sæsonen.

.:FORSIDE:.