Officielt: Truppen udtaget til Olympiakos-kampen

FCBARCELONA.DK - 17.10.17

Efter tirsdagens sene træning udtog Ernesto Valverde truppen til onsdagens opgør i Champions League mod Olympiakos. Barca-træneren må se bort fra Jordi Alba, som har pådraget sig en skade.

Onsdag gælder det den tredje kamp i Champions League gruppe D, når græske Olympiakos gæster Camp Nou. Barca har som bekendt vundet de to første opgør mod Juventus og Sporting og skal nu forsøge at hente den tredje sejr i træk.

Tirsdag aften offentliggjorde Valverde truppen til opgøret og her måtte han undlade at udtage Jordi Alba. Catalaneren pådrog sig nemlig en mindre skade under tirsdagens træning og derfor ikke til rådighed. Også Arda Turan, Dembélé og Rafinha er ude med skader. Derudover har Valverde valgt at se bort fra Aleix Vidal og Vermaelen af taktiske årsager.

Truppen på 18 spillere ser således ud: Ter Stegen, Cillessen, Semedo, Piqué, Rakitic, Busquets, Denis Suárez, Iniesta, Luis Suárez, Messi, Mascherano, Paulinho, Deulofeu, Paco Alcácer, Digne, Sergi Roberto, André Gomes og Umtiti.

 
.:FORSIDE:.