Officielt: Lionel Messi ny kaptajn i Barca

FCBARCELONA.DK - 10.08.18

Barca offentliggjorde fredag eftermiddag, at Lionel Messi er blevet udråbt til den nye kaptajn i klubben. Herefter følger Sergio Busquets, Gerard Piqué og Sergi Roberto i rækken af kaptajner.

Lionel Messi overtager rollen som holdets kaptajn efter, at Andrés Iniesta har forladt Camp Nou og dermed efterladt det catalanske anførerbind. Messi har været vicekaptajn siden 2015, så derfor var det helt naturligt, at valget faldt på argentineren.

Sergio Busquets er holdets nye vicekaptajn og han rykker dermed en plads frem i hierakiet efter at have været 3. kaptajn. De to sidste pladser som 3. og 4. kaptajn er gået til henholdsvis Gerard Piqué og Sergi Roberto.

De fire kaptajner er blevet fundet ved hjælp af en afstemning i truppen, hvor alle førsteholdspillerne har afgivet en stemme. Trænere, den tekniske stab og ledelsen har ingen indflydelse haft.

Det er første gang siden sæsonen 2014/2015, at alle fire kaptajner kommer fra La Masia. Dengang var det Xavi, Iniesta, Messi og Busquets, som sad på de fire pladser.

.:FORSIDE:.