Officielt: Finale spilles på Wanda Metropolitano

FCBARCELONA.DK - 12.02.18

Mandag eftermiddag offentliggjorde det spanske fodboldforbund, at den spanske pokalfinale mellem Barca og Sevilla bliver spillet på Atlético Madrids stadion, Wanda Metropolitano. Kampen finder sted den 21. april.

På et møde man mellem repræsentanter fra Barca, Sevilla og det spanske fodboldforbund nåede man til enighed om, at finalen i Copa del Rey lørdag den 21. april skal spilles på Wanda Metropolitano i Madrid.

På Wanda Metropolitano, som Atlético Madrid tog i brug for første gang i denne sæson, er der plads til 67.702 tilskuere. Pladserne vil blive delt op i tre dele, hvor du har disse bliver delt ligeligt til de to klubber, mens den sidste del vil være neutrale pladser til sponsorer og journalister.

I weekenden hvor pokalfinalen spilles, skulle Barca oprindeligt have mødt Villarreal på Camp Nou, mens Sevilla skulle have mødt Real Madrid. Disse to kampe vil nu blive rykket.

Hvis Barca spiller sig videre i Champions League bliver der tale om et hæsblæsende program i slutningen af april. Her vil pokalfinalen som sagt blive spillet den 21. april, hvorefter der venter en semifinale i Champions League den 24. eller 25. april.

Det vides endnu ikke, om det er toiletterne eller måske automaten med fuglefrø på Santiago Bernabeu, som Florentino Perez har valgt at renovere den 21. april, siden man ikke har kunne tage imod pokalfinalen.

.:FORSIDE:.