Officielt: Coutinho skal spille i trøje nummer 7

FCBARCELONA.DK - 09.08.18

Philippe Coutinho skifter trøjenummer denne sommer. Det bekræftede Barca torsdag eftermiddag på klubbens hjemmeside, hvor man offentliggjorde, at brasilianeren skal spille i trøje nummer 7.

Man havde ellers forventet, at den nyindkøbte Malcom skulle spille i trøje nummer 7, men nu har Coutinho altså valgt at droppe sin trøje nummer 14, som han spillede i gennem den seneste sæson, for i stedet at spille i trøje nummer 7.

Den seneste spiller til at spille i trøje nummer 7 var Arda Turan, som kom til Camp Nou i 2015. Han forlod dog catalanerne i vinter og siden har trøjen ikke været i brug.

Flere store spillere har gennem tiden spillet i Barca-trøje nummer 7. Her er blandt andet tale om følgende spillere:

Luis Figo (1995-2000)
Alfonso Pérez (2000-2001)
Javier Saviola (2001-2004)
Henrik Larsson (2004-2006)
Eidur Gudjohnsen (2006-2010)
David Villa (2010-2013)
Pedro Rodríguez (2013-2015)
Arda Turan (2015-2018)

.:FORSIDE:.