fbpx
Annonce

Officielt: Barca møder Mallorca den 13. juni

FCBARCELONA.DK - 31.05.20

// Coronavirus

Søndag aften offentliggjorde det spanske ligaforbund datoer og tidspunkter for de kommende to runder i den spanske liga. Barcas første kamp bliver lørdag den 13. juni klokken 22.00 på udebane mod Mallorca.

Endelig er der sat dato og tid på Barcas genoptagelse af den spanske liga. Og der er kun lidt over to uger til, at vi igen kan nyde Messi, Suárez og Griezmann forsøge at hive endnu et spansk mesterskab hjem til Camp Nou.

Søndag aften offentliggjorde det spanske ligaforbund datoer og klokkeslæt for de næste to runder i den spanske liga. For Barcas vedkommende ser det således ud:

13. juni - 22.00: Mallorca - FC Barcelona
16. juni - 22.00: FC Barcelona - Leganés

Det er planen, at den spanske liga skal være færdigspillet den 19. juli. Det betyder, at man skal afvikle de 11 resterende runder i ligaen på cirka fem uger. Dermed skal klubberne altså spille to kampe om ugen den næste måneds tid.

.:FORSIDE:.