Ny strategi til køb af Verratti og Paulinho

Rune Stentoft - 17.07.17

Det første forsøg på at købe de to spillere fri endte med fiasko, så derfor prøver catalanerne nu igen med nye forsøg. Lige nu har de ændret strategi og spillerne ved, at Barca ikke giver op og smider håndklædet i ringen.

Barcas første strategi til at købe Marco Verratti og Paulinho fri af kontrakterne med Paris Saint-Germain og Guangzhou Evergrande slog fejl. Det har catalanerne indset. De opnåede dog deres første mål, som var at overbevise de to spillere om, at en fremtid på Camp Nou vil være det bedste for dem. Imidlertid har man dog ikke haft noget held hos de to klubber. Catalanerne var overbeviste om, at de blot behøvede at overbevise Verratti og Paulinho om et skifte og lade dem lægge pres på deres respektive klubber, men det har ikke hjulpet. PSG og Guangzhou har været iskolde over for forhandlinger om deres stjernespillere.

Afvisningen fra de to klubber har Barca hurtigt forstået og det har fået dem til at lave en ny strategi til at hente spillerne til klubben denne sommer. Her er de kommet frem til to nye strategier: Den første går ud på at gøre, som de gjorde med Héctor Bellerin, hvilket var at købe en anden spiller, som catalanerne endte med at gøre med Nélson Semedo. Den anden strategi går ud på at lade tiden hele sårene, som de har skabt hos PSG og Guangzhou. Barca vil ikke lægge mere offentligt pres på frankmændende og kineserne, men i stedet forsøge at nå ind til dem via officielle kanaler.

Samtidig vil Barca holde et vågent øje med PSG's ageren på tranfermarkedet. Hvis de køber en ny spiller, der kan dække hullet for Verratti, så kan det inddikere, at den franske hovedstadsklub er klar til at sælge. Et køb af den italienske landsholdsspiller er dog stadig meget vanskeligt. Ikke kun på grund af prisen, men også fordi, at PSG har et stærkt ønske om at skabe et vinderhold. I mellemtiden er målet også at bringe prisen på Paulinho på 40 mio. euro ned. Barcelona kaster dog ikke håndklædet i ringen. De bliver ved at prøve.

 
.:FORSIDE:.