fbpx
Annonce

Nu skal stemmerne fra mistillidsvotumet kontrolleres

FCBARCELONA.DK - 29.09.20

© FC Barcelona
// mistillidsvotum

For små to uger siden blev der afleveret over 20.000 underskrifter fra medlemmer, der kræver et mistillidsvotum mod præsident Bartomeu. Nu har klubben nedsat en valgkomité, der skal kontrollere de mange underskrifter.

Helt præcist 20.687 medlemmer skrev under på, at de ønsker en afstemning om Josep Maria Bartomeu skal fortsætte som præsident for FC Barcelona. Ifølge klubbens vedtægter kræver det 16.520 godkendte underskrifter at få gennemført en mistilidsafstemning.

I går meddelte klubben, at man nu har nedsat en valgkomité, bestående af fem personer, som vedtægterne foreskriver det. Den skal bestå af to medlemmer fra klubbens bestyrelse, de to første der skrev under, samt et neutralt medlem som det catalanske fodboldforbund FCF udpeger.

Resultatet blev at Marta Plana og Jordi Argemí fra bestyrelsen er udpeget, mens Jordi Farré, der er initiativtager til underskriftindsamlingen og Josep Triadó, respæsenterer de utilfredse medlemmer. Det neutrale medlem af komitéen fra FCF er Josep Maria Valbona.

Disse fem medlemmer går nu i gang med at gennemgå samtlige 20.687 underskrifter for at kontrollere om de er valide og opfylder kravene. Den proces har de to uger til. Er der uenighed om en underskrift er valid eller ej, stemmes der om det mellem de fem.

Når godkendelsesproceduren er afsluttet meddeler klubben hvor mange godkendte underskrifter der er. Når man minimum op på de 16.520, vil der blive afholdt en mistillidsafstemning, sandsynligvis i slutningen af oktober.

.:FORSIDE:.