Nu ligger forsæsonens program helt fast

FCBARCELONA.DK - 17.07.18

Med udmeldingen i går om Gamper-opgøret mod Boca Juniors, faldt den sidste brik på plads i forsæsonens kampe, der dermed omfatter fire træningskampe samt den spanske Supercup, inden at ligaen skydes i gang.

Der er godt gang i træningen i Ciutat Esportiva, men kun med et begrænset antal spillere, da VM-deltagerne holder ferie og støder til truppen i den takt de røg hjem fra slutrunden i Rusland.

Træningen fortsætter uforandret en uge mere, hvorefter turen går til USA, hvor der venter tre kampe i træningsturneringen International Champions Cup. En uge efter hjemkomsten venter Sevilla i den spanske Suprcup og i går faldt det så på plads, at Barca møder Boca Juniors i Gamper-opgøret.

Samlet set ser programmet for forsæsonen således ud:

28. juli: Barca-Tottenham (Los Angeles)
31. juli: Barca-Milan (Dallas)
4. august: Barca-Roma (San Francisco)
12. august: Barca-Sevilla (Tanger, Marokko), spansk Suprcup
15. august: Barca-Boca Juniors på Camp Nou, Gamper-opgør

Det bliver således kun til fire træningskampe for Barca, hvor VM-spillerne vil mangle i de tre i USA, måske med undtagelse af Ter Stegen og Yerry Mina. Det ligner ikke de optimale betingelser.

Ikke en gang i sæsonens første officielle opgave, supercuppen, vil Valverde kunne disponere over alle sine spillere, i det de sidste først vender tilbage i midten af august.

Ligaen skydes i gang i weekenden den 19. og 20. august.

.:FORSIDE:.