Neymar dropper at indklage Barca for FIFA

FCBARCELONA.DK - 13.08.17

Neymar ønsker ikke at ligge i krig med Barca. I går forsikrede hans advokat om, at der ikke er planer om at indbringe Barca for FIFA på grund af striden om en bonus på 26 mio. euro. De håber det kan løses i mindelighed.

”Bonussens eksistens er en realitet og den skal betales i henhold til kontrakten. Vi håber der betales som aftalt og det er noget vi taler med Barcelona om” kom det fra Neymars rådgiver Marcos Motta i går.

Han forsikrede om, at de ikke har nogle intentioner om, at optrappe konflikten med en indberetning til FIFA, som det ellers tidligere har været nævnt. ”På grund af vores gode forhold til Barcelona, overvejer vi ikke muligheden for at bringe FIFA ind i sagen” sagen han videre.

Han kunne til sidst fortælle, at dialogen med Barca er god. ”Selv da vi skulle tale om ophævelsen af kontrakten, foregik det i et godt klima”.

Dermed lægger Neymar op til, at uenigheden skal løses uden at involvere andre. Måske er den forsonende ton udtryk for, at der kan være hold i rygterne om, at Neymar besluttede sig for PSG-skiftet helt tilbage i juni.

 
.:FORSIDE:.