fbpx
Annonce

Messi: 'Vi starter fra nul i Champions League'

FCBARCELONA.DK - 12.12.19

© Getty Images
// Lionel Messi // Champions League

Barca kom sikkert videre fra gruppespillet i Champions League, men det forbedrer i følge Leo Messi ikke holdets chancer for at gå hele vejen. Han understreger, at alle hold starter fra nul i knockout kampene.

'Det hele bliver hele tiden mere jævnbyrdigt. Alle kan besejre alle. Det hele er blevet meget sværere og mere lige. Det er en ny sæson og vi starter fra nul i Champions League' udtalte han i går ved et arrangement med Adidas.

Bara har oplevet store skuffelser i de to seneste Champions League med forsmædelige nederlag til Roma og Liverpool. Det er noget Messi mener man skal lære af. 'Det vil være en fejl at tænke for meget på de seneste Champions League, for nu er det en ny turnering, men vi skal lære af vores fejl og det der skete' fortsatte han.

Han så også frem mod El Clásico på onsdag. 'Real Madrid er meget stærke og stabile. Disse kampe er altid specielle. Begge hold er inde i en god periode' sagde han.

Til sidst blev Messi spurgt hvad der er hemmeligheden bag så mange år på toppen. 'Det hander om at arbejde og at anstrenge sig. Jeg ønsker hele tiden at overgå mig selv og lære noget. Jeg vil nyde det jeg laver og jeg elsker at spille. Der er ikke nogen hemmelighed' afsluttede han.

.:FORSIDE:.