Messi: "Vi fortjener at være videre til VM"

FCBARCELONA.DK - 11.10.17

 

Leo Messi var naturligt meget glad, da han udtalte sig efter nattens 1-3 sejr over Ecuador, der sendte Argentina videre til VM til sommer. Han erkendte at han frygtede, at holdet ville misse slutrunden.

”Det hele sluttede perfekt. Vi havde ikke fortjent at ryge ud, efter alt det vi har oplevet i kvalifikationen. Vores hold fortjener at være videre. Nu kan vi tage det lidt mere roligt og begynde forberedelserne. Efter det vi oplevede i dag, vil dette hold vokse meget og blive bedre” kom det fra den tredobbelte målscorer.

Ecuador bragte sig foran i første minut og det havde Messi gerne undværet.
”Det blev endnu sværere fordi vi kom bagud. Vi frygtede at ryge ud og det ville være en katastrofe for Argentina, for os selv og for alle andre, men vi gjorde det godt i dag” sagde han.

Med VM kvalifikationen håber Messi, at Argentina kan revanchere sig, efter at have tabt finalerne i deres tre seneste slutrunder. ”Det var ikke retfærdigt, det der skete ved VM og i Copa América, hvor vi havde fortjent at vinde de tre finaler, men det lykkedes ikke” kom det fra Barca-spilleren.

Det argentinske landshold har været udskældt i hjemlandet, men nu håber Messi på sammenhold op til VM. ”Det er vigtigt at vi alle står sammen, for at det skal godt for landsholdet. Vi har kæmpet hårdt, for Argentina fortjente ikke, at vi ville ryge ud” afsluttede han.

 

 
.:FORSIDE:.