Messi roser Sergi Roberto i høje vendinger

FCBARCELONA.DK - 13.03.18

Forleden var det et år siden at Sergi Roberto scorede det historiske 6-1 mål i kampen mod PSG. I den forbindelse er Lionel Messi ude med ros til catalaneren, som han mener er blandt verdens bedste højre backs.

Det er ikke hvem som helst der hylder Sergi Roberto, et år efter at der blev skabt historie på Camp Nou. Verdens bedste spiller, Leo Messi, har følt behov for at hylde sin holdkammerat, ikke blot for målet mod PSG, men for hans indsats for holdet i det hele taget.

Her er hvad Messi skrev på de sociale medier: "Det var et utroligt øjeblik du fik os til at opleve, Sergi. Det var imponerende hvordan du gav alt. Det ønsker jeg dig tillykke med, og også med din forlængelse".

Messi nævner også Sergi Robertos uvante rolle som højre back. "Jeg kan huske da du begyndte at spille back og jeg spurgte dig, om du kunne lide det. Dit ansigtsudtryk viste, at det gjorde du nok ikke så meget. I dag har du så udviklet dig til en af de bedste backs i verden. Jeg håber du fortsætter på samme måde og at vi kan nyde mange flere år sammen".

Det er med garanti en ros som gør Sergi Roberto stolt, ikke mindst fordi det kommer fra verdens bedste spiller.

.:FORSIDE:.