fbpx
Annonce

Messi: 'Nu skal vi alle stå sammen'

Jacob Møller Nielsen - 30.09.20

© Getty Images
// Lionel Messi

I et eksklusivt interview med avisen Sport begraver Lionel Messi stridsøksen med klubbens bestyrelse og ser frem mod en ny sæson med fornyet tro og håb. Argentineren lægger sommerens kontroverser bag sig.

Avisen Sport bringer i dag et eksklusivt interview med holdets stjerne og kaptajn, Lionel Messi. Her taler han ud for første gang, siden han annocerede, at han mod sin vilje ville blive i klubben den kommende sæson. Vi bringer her et uddrag af Messis kommentarer til avisen:

Om urolighederne den seneste tid i klubben:
'Efter så mange uenigheder vil jeg nu gerne sætte en stopper for alt, hvad der har stået på. Vi er alle nødt til at stå sammen og tro på, at det bedste er i vente." 

Klubbens mål for sæsonen:
'Alle på holdet vil give vores bedste med målet om at bringe den glæde, som fodbold altid bringer, og frem for alt bringe glæde til tilhængerne, som fortjener det så meget'.

Messis egne handlinger i kontroverserne:
'Vi er nødt til at lægge vores uenigheder til side. Jeg tager ansvaret for mine egne fejl og, hvis der var nogen, var det kun for at gøre FC Barcelona bedre og stærkere. Men det er fortid nu, det er passeret, og nu vi er nødt til at fokusere på at gøre vores bedste og gå efter de mål, som vi gerne vil opnå sammen som et hold og som tilhængere. At forene vores passion, entusiasme og motivation vil være den eneste måde at opnå vores mål. Vi skal altid stå sammen og alle arbejde i den samme retning'.

Instagram-opslaget ved Suárez afsked:
'Jeg sagde, hvad jeg følte, i hvad der var et meget hårdt øjeblik for mig. Jeg forstår godt, at nogle måske synes, at jeg skulle have tiet stille eller skulle have ladet det passere, som jeg har gjort ved så mange andre tilfælde, men en masse ting har såret mig i de seneste uger, og det var min måde at udtrykke mig på'.

Messis engagement i den kommende sæson:
'De, som kender mig, ved, at jeg ikke kan spille på nogen som helst anden måde end for at vinde og for at give mig fuldt ud på banen. Det har været sådan hele min karriere, og det kommer ikke til at ændre sig nu. Mit engagement til trøjen og til logoet er 100% intakt'.

En besked til tilhængerne:
'Til slut vil jeg gerne sende en besked til alle socios og til alle fans, som følger os. Hvis der på noget tidspunkt var nogen af jer, som har været irriteret over noget, jeg har sagt eller gjort, så lad der ikke være tvivl om, at alt, hvad jeg har gjort, har altid været med klubbens bedste i sinde' siger Messi til slut.

.:FORSIDE:.