Officielt: Messi ikke med i kommende landskampe

Rune Stentoft - 18.08.18

I de seneste dage har rygterne i pressen lydt på, at Lionel Messi ikke vil deltage i Argentinas venskabskampe resten af året. De ser ud til at holde stik, da han ikke er udtaget til de to kommende landskampe mod Guatemala og Columbia.

Sent fredag eftermiddag offentliggjorde det argentinske fodboldforbund truppen til de kommende venskabskampe mod Guatemala og Columbia i september. Her figurerer Messi ikke på listen, akkurat som meldingerne har lydt i de seneste dage.

Ifølge flere internationale medier overvejer den 31-årige verdensstjerne sin fremtid på det argentinske landshold. Derfor vil han angiveligt ikke deltage i resten af Argentinas venskabskampe i indeværende kalenderår.

.:FORSIDE:.