Messi: "Flovt at vende tilbage til landsholdet"

Rune Stentoft - 14.11.17

Efter endnu et finalenederlag med Argentina ved Copa America Centenario i 2016, besluttede Messi at stoppe på landsholdet. Et par måneder efter var han dog tilbage i den stribede trøje, hvilket han var flov over.

"At trække mig tilbage fra landsholdet var en beslutning jeg tog midt i frustrationen, men jeg følte mig flov over at komme tilbage" erkendte han overfor DirectTV Sports. "Edgardo Bauza (daværende træner, red.) og mine holdkammerater gjorde det dog nemt for mig at komme tilbage" fortsatte argentineren.

Siden Messi er vendt tilbage til landsholdet ser han anderledes på tingene og føler sig ikke længere så generet af kritik. "Som 30-årig nyder jeg det mere end før og på en anden måde. Jeg udnytter hvert øjeblik, både på og uden for banen" bemærkede han.

"Jeg oplever denne periode med landsholdet på en anden måde og jeg er mere afslappet. Når de kritiserer mig oplever jeg det anderledes" sagde han til slut.

 
.:FORSIDE:.