fbpx
Annonce

Messi er fortsat Europas bedste frisparksskytte

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 12.11.19

© Getty Images
// Lionel Messi

Messi statuerede lørdag aften, at han i den grad er nutidens konge af frispark i europæisk topfodbold. Argentineren virker ustoppelig på sine dødbolde, og han er nu snublende tæt på at tangere Ronaldos rekord.

Lionel Messi dominerer stort set alle spillets aspekter. Han kreerer og sparker mål ind på samlebånd, dribler, og så scorer han direkte frispark, som var det en leg. Dette fik Celta de Vigo i den grad at føle, da kaptajnen lørdag aften blev noteret for endnu et hattrick i Barcas 4-1 sejr, hvoraf to af målene blev sat ind på direkte frispark.

Såeldes står Messi nu noteret for 52 frisparksmål i 834 kampe. 46 for Barca og seks for Argentina. Han er dermed kun to mål fra at tangere Cristiano Ronaldos antal direkte frisparksscoringer, som lyder på 54. Portugiseren har dog spillet 45 kampe mere end Messi og er ikke længere den frisparksskytte, han var før i tiden.

Barca-anføreren segmenterede sig for alvor som en dødboldsspecialist tilbage i 2015/16-sæsonen, og siden da er det blevet til hele 33 frisparksmål. Til sammenligning har Ronaldo scoret 10 indenfor perioden, og det er da ingen hemmelighed, at Juventus-angriberens frisparksæra fandt sted i mellem 2008 og 2012, før Messi for alvor var begyndt at tage sig af denne disciplin.

Udover at tangere sin evige konkurrent, Cristiano Ronaldo, har argentineren dog endnu mere bemærkelesesværdigt overhalet flere storklubber på frisparksposten. Mister Chip kunne lørdag offentliggøre, at Messi i løbet af de seneste otte sæsoner har stået bag flere frisparksperler (29) end både Juventus (27), Real Madrid (23), Roma og Lyon (21) samt PSG (20).

Der er dog fortsat lang vej op til Juninhos imponerende rekord på helt absurde 77 scoringer på frispark. Messi kan dog bryste sig af at være kongen af frisparksmål i disse år i europæisk topfodbold.

.:FORSIDE:.