Messi, Coutinho og Paulinho udtaget til landskampe

FCBARCELONA.DK - 13.03.18

Efter næste weekends ligakampe, venter der en landskampspause, hvor hovedparten af Barcas trup forventes at deltage. Som de første blev Messi, Paulinho og Coutinho udtaget for henholdsvis Argentina og Brasilien.

Med VM-kvalifikationen på plads, kommer den kommende landskampspause til at handle om træningskampe op til netop VM. Her skal Argentina møde stærke hold som Italien og Spanien og helt som ventet, er Messi udtaget til disse opgør. Han kommer således til at stå overfor holdkammerater som Piqué, Alba, Busquets og Iniesta, der alle er selvskrevne i den trup, som landstræner Julen Lopetegui senere udtager.

Også Brasilien udtog sin trup i går og her er såvel Coutinho som Paulinho med. De skal op imod værtslandet Rusland samt Tyskland, der med garanti udtager Ter Stegen. Til gengæld er Arthur, som Barca i forgårs sikrede sig en forkøbsret på, ikke udtaget for Brasilien.

De øvrige landsholdstruppe vil blive oiffentliggjort indenfor få dage og her må det forventes, at Barca som altid er rigt repræsenteret.

.:FORSIDE:.