fbpx
Annonce

Memphis får sine første minutter i Barca-trøjen i dag

FCBARCELONA.DK - 24.07.21

// Depay


På trods af kun at have trænet med nogle få gange, får Memphis Depay i dag sine første minutter i Barca-trøjen, når holdet i aften spiller sæsonens anden træningskamp, hvor det er Girona der venter.

Memphis ankom til Barcelona i mandags, hvor han gennemgik lægetjek og fik en rundvisning på Camp Nou. Tirsdag og onsdag trænede han med sine nye holdkammerater og torsdag blev han officielt præsenteret.

Nu er turen så kommet til de første minutter i Barca-trøjen, når holdet i aften møder Girona, der spiller i næstbedste række, men som drømmer om at vende tilbage til La Liga. Memphis kan derfor forvente at møde en opsat modstander i sin første kamp.

For Koeman handler det om at få Memphis så hurtigt i gang som muligt, så han kan begynde at finde ind i Barcas spil. Derfor forventes det, at den hollandske angriber får 45 minutter i aftenens kamp, sandsynligvis første halvleg.

Kampen spilles kl. 19.00.

.:FORSIDE:.