Medier: Sevilla-træner er favorit til Barca-job

Rune Stentoft - 16.02.17

Luis Enrique er kommet under voldsomt pres efter det ydmygende nederlag på 4-0 til PSG tirsdag aften i Champions League. Ifølge flere medier brænder sæddet under ham og samtidig skriver de, hvem der favorit som erstatning.

Til sommer udløber Luis Enriques kontrakt med Barcelona, og endnu har han ikke besluttet, om han ønsker at forlænge aftalen. Derfor kigger klubben allerede efter potentielle afløsere.

Efter nederlaget i Champions League skriver flere spanske medier, at Sevillas succesfulde træner, Jorge Sampaoli, er favoritten til at overtage trænerjobbet i Barca efter den asturiske træner. Han overtog den andalusiske klub sidste sommer og har indtil videre leveret et flot stykke arbejde, hvor Sevilla indtager en øjeblikkelig trejdeplads i La Liga - kun to point efter catalanerne på andenpladsen.

Sampaoli har kun været i Sevilla i lidt over et halvt år. Her har han imponeret lige siden sin ankomst og fået sit hold til at spille flot og angrebsivrig fodbold - noget som passer godt til Barca. Derfor er mange enige om, at den argentinske træner passer godt til jobbet i Catalonien.

Jorge Sampaoli skulle ikke være den eneste kandidat til det potentielle trænerjob i Barca. Også Mauricio Pochettino, Ronald Koeman, Ernesto Valverde og Frank de Boer skulle være blandt emnerne på Robert Fernández liste. Luis Enrique forventes at træffe en beslutning omkring april måned.

 
.:FORSIDE:.