Medier: Griezmann holder pressemøde kl. 14.30

FCBARCELONA.DK - 12.06.18

Franske og spanske medier meddeler netop nu, at Antoine Griezmann vil holde et pressemøde fra den franske landsholdslejr i dag klokken 14.30. Der spekuleres i, at angriberen vil afsløre sin klubmæssige fremtid.

Det skulle være det franske fodboldforbund, som har bekræftet overfor flere medier, at Antoine Griezmann vil deltage i et pressemøde i dag (tirsdag) klokken 14.30. Med de mange spekulationer om franskmandens fremtid ville det være besynderligt, hvis landsholdet sender Griezmann ud i et pressemøde uden at have afgørende nyt.

Griezmann udtalte forleden, at hans fremtid vil blive afgjort og offentliggjort inden Frankrigs første kamp ved VM i Rusland, som finder sted på lørdag. Indtil videre har der i medierne været stor uenighed om hvad Griezmann har besluttet sig for.

Vi følger selvfølgelig pressemødet her på fcbarcelona.dk og er klar så snart der er nyt fra franskmanden.

.:FORSIDE:.