fbpx
Annonce

Medie: Real Madrid blander sig i kampen om Lautaro

FCBARCELONA.DK - 04.06.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Det har de seneste uger virket ret sikkert, at Lautaro Martínez efter denne sæson trækker i Barca-trøjen. Nu meddeler Sky Italia dog, at Real Madrid blander sig i kampen om den argentinske angriber.

Sky Italia meddeler denne torsdag, at Real Madrid vil forsøge at stjæle Lautaro Martínez for næsen af Barca. Madrilenerne skulle de seneste dage have forsøgt at overbevise Lautaro om at rejse til Bernabeu og derudover skulle man også have været i dialog med Inter om en handel.

Real Madrid havde ellers tidligere blikket rettet mod Kylian Mbappé og Erling Haaland, men da madrilenerne nu betragter disse to køb som umulige, skulle man have rettet fokus mod Lautaro Martínez.

I Barcelona er man dog ikke bange for madrilenernes nye interesse for Lautaro Martínez. Adskillige kilder meddeler fortsat, at argentinerens eneste ønske er at skifte til Barca efter denne sæson, hvor han kan se frem til at spille sammen med landsmanden Lionel Messi. Derfor har den sportslige ledelse på Camp Nou ikke tænkt sig at ændre taktikken bare fordi, at Real Madrid nu har meldt sig på banen.

For få dage siden kunne flere medier også meddele, at Barca og Lautaro allerede har indgået en aftale om en femårig kontrakt.

.:FORSIDE:.