Medie: Forlængelse af Messi klar den 23. december

FCBARCELONA.DK - 13.11.17

Ifølge det spanske fodboldmedie Diario Gol har kilder i Barcelona bekræftet, at Barca og Messi sammen vil præsentere argentinerens kontraktforlængelse den 23. december - få timer inden El Clásico på Bernabeu.

Der har som bekendt været stor tvivl og polemik omkring Lionel Messi kontraktforlængelse med Barca. Klubben og præsident Bartomeu har hele tiden slået fast, at kontrakten allerede er blevet forlænget, at Messis far har skrevet under på vegne af sin søn og at angriberen allerede spiller under den nye kontrakt. Af uvisse årsager har Messi dog hverken udtalt sig, selv skrevet under eller fået taget de traditionelle billeder på klubbens kontorer, som spillerne normalt gør når de forlænger.

Nu tyder noget dog på, at de catalanske tilhængere får sig en tidlig julegave. Ifølge det spanske fodboldmedie Diario Gol planlægger Barca og Messi nemlig at præsentere kontraktforlængelsen den 23. december. Det er dagen, hvor Barca klokken 13.00 skal møde Real Madrid på Bernabeu.

Diario Gol meddeler ydermere, at Lionel Messi i sommer skulle have stillet nogle krav overfor Barca efter, at Neymar forlod klubben. Her ønskede argentineren at vide sig sikker på, at det sportslige projekt på Camp Nou var stærkt nok både på kort og lang sigt, hvis han skulle binde sig for resten af sin karriere. Også situationen i Catalonien og kampen for uafhængighed skulle for en stund have forsinket processen.

Selvom det uden tvivl vil være en fanatstisk nyhed, hvis Messi og Barca præsenterer den nye aftale den 23. december, så skal historien dog tages med et forbehold. Selvom Diario Gol er et stor medie, så kan det på ingen måde sammenlignes med de catalanske og spanske aviser.

 
.:FORSIDE:.