fbpx
Annonce

Medie: Dembélé regner med Barca-exit til sommer

Anders Lang Jensen - 09.12.19

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Franske Ousmane Dembélé har kun i glimt vist sit værd efter det dyre skifte til Barca i 2017. Skaderne hagler ned over kantspilleren og tålmodigheden skulle være opbrugt – også hos ham selv, der angiveligt regner med et exit..

Den 22-årige offensivspiller er igen ude med en muskelskade, og det holder franskmanden ude helt indtil februar måned. Uvisheden omkring Dembélés fremtid på Camp Nou vokser og vokser, men realiteten kan snart vise sig at være et exit fra det catalanske.

Ifølge mediet El Desmarque er der interesse for den tidligere Dortmund-stjerne og angiveligt forventer Ousmane Dembélé sågar selv, at han efter sommerens transfervindue er fortid i Barca. Et skifte væk kan ikke undgås, beretter mediet.

Den nye skade har med stor sandsynlighed været afgørende for ledelsens opfattelse af Ousmane Dembélé. Talentet er tydeligvis stort, men Barca ønsker at satse deres fremtid og økonomi på mere konsistente og stabile spillere. Derfor rykker franskmanden angiveligt tættere på et salg i et af de kommende transfervinduer.

.:FORSIDE:.