fbpx
Annonce

Medie: Barca har købt brasilianeren Gustavo Maia

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.07.20

// Maia

De seneste måneder er Gustavo Maia blevet rygtet til Barca og nu skulle den være god nok. Barca har angiveligt købt det unge brasilianske stortalent i Sao Paulo. Planen er, at han kommer til klubben denne sommer.

Ifølge ESPN's brasilianske afdeling, så har Barca købt stortalentet Gustavo Maia, der blot er 19 år gammel, fra den brasilianske storklub Sao Paulo. Ifølge meldingerne betaler Barca 4,5 mio. euro for angriberen. Allerede tilbage i marts betalte Barca en mio. euro for retten til at købe ham.

Der er tale om en angriber, der har sine forcer i angrebets venstre side. Her ser man ham ofte drible sig til farlige situationer, hvor han trækker ind i banen. Man kan sige, at han minder lidt om Neymar i sin spillestil.

Barca havde indtil den 15. juli til at købe Gustavo Maia, men nu har de altså angiveligt købt den unge brasilianer. Kilder tæt på spilleren har angiveligt fortalt EPSN Brasil, at Barca har købt ham.

Gustavo Maia kom til Sao Paulos ungdomsafdeling som 14-årig og han har vundet syv titler med klubben. Han havde sin bedste sæson i 2018, hvor han scorede 30 mål i 36 kampe. På grund af corona-pandemien, har han endnu sin førsteholdsdebut for Sao Paulo til gode.

Det er endnu ikke kommet frem hvilke planer Barca har med Gustavo Maia, men det kan sagtens tænkes, at han til at starte med er tiltænkt en rolle på B-holdet.

.:FORSIDE:.