fbpx
Annonce

Laporta: 'Jeg stiller op fordi jeg elsker Barca'

FCBARCELONA.DK - 30.11.20

// Joan Laporta

I dag meddelte Joan Laporta officielt sit kadidatur til præsidentposten i FC Barcelona. På et pressemøde fremlagde han sine ideer og tanker, blandt andet omkring økonomien og Messis fremtid i klubben.

'Jeg stiller op fordi jeg elsker Barcelona, folkene i klubben, tilhængerne og La Masia. Jeg elsker klubben. Jeg ønsker på ny at tjene Barca, for vi er forberedt, har erfaringen og den nødvendige beslutsomhed, til at lave de ændringer klubben har brug for. Vi har en plan der bringer Barca tilbage i første række i fodboldens verden' indledte Laporta, der var præsident fra 2003 til 2010.

'At lede Barca var en stor ære og det var de bedste år i mit liv. At gøre det igen, vil være den største udfordring i mit liv. Hvis jeg får støtten fra medlemmerne, er jeg sikker på, at jeg vil gøre det bedre' fortsatte han.

Her er nogle af de emner som Laporta kommenterede:

Leo Messi:
'Ingen kan betvivle, at Messi elsker Barca. Det ved jeg, men jeg har ikke talt med ham endnu, for det ville være forkert, når man ikke kan beslutte noget. Vi skal først forbi valget. Det vil være bedst for ham at se hvem der vinder og hvilke projekt der kommer. Vi skal tale med ham om, hvordan vi kan hjælpe ham til at beslutte, hvad der er bedst for ham og for Barca. Han ville væk i sommer, for han var skuffet over, hvordan man behandlede han, men det vil jeg ikke mere ind på. Han skifter ikke for pengenes skyld, men vi skal give ham en lang kontrakt der motiverer ham, også økonomisk'.

Forstærkninger:
'Det vil være mangel på respekt for de excelente spillere på førsteholdet at tale om dette. Det ville bringe holdet ud af balance og det ønsker jeg ikke. Inden man køber, skal vi se på hvem vi allerede har i klubben, men vi er klar til styrke holdet med det som træneren beder om. Den endelige beslutning bliver bestyrelsens og min'.

Ronald Koeman:
' Han fortjener respekt. Han er et ikon i Barcelona og har kontrakt. Vi skal alle tro på, at han gør det godt. Han har ikke haft en let rolle, men han skal have tid. Han er vores træner og har kontrakt'.

Xavi Hernández' mulige rolle:
'Jeg sætter stor pris på ham. Han var spiller, da jeg var præsident og vi har en god relation. Vi sender hinanden beskeder med støtte og opmuntringer. Han er en person der ved meget om fodbold, der er omdrejningspunktet i hans liv. Hans ønske om Barca går i opfyldelse en dag, men jeg har ikke talt med ham om vores sportslige projekt'.

Klubbens økonomiske situation:
'Situationen er kompliceret, men vi kan skabe nye indtægter i den digitale verden. Vi tager beslutninger der reducerer udgifterne. Der kan skabes nye indtægter og det skal håndteres godt. Vi skal tilbage i forreste linje, også når det gælder økonomien'.

Laportas håb om et selvstændigt Catalonien:
'Jeg vil ikke løbe fra, hvad jeg tænker og føler. Barca er så stor, at vi kan forsvare Cataloniens rettigheder og frihed. Her er plads til alle, men Barca er en catalansk klub. Det er indlysende, men det er vigtigt at alle føler sig til rette'.

La Masia:
'Vi skal gøre det til centrum for det højeste sportslige niveau. Vi vil gøre det endnu mere professionelt og styrke det. Det ville være rigtig godt, hvis Messi ville stå i spidsen'.

.:FORSIDE:.