fbpx
Annonce

Koeman: 'Otte udekampe i træk har været meget hårdt'

FCBARCELONA.DK - 28.01.21

// Copa del Rey // Rayo // Ronald Koeman


Det var en meget glad Barca-træner der mødte pressen, efter at holdet havde besejret Rayo Vallecano i Copa del Rey. Hollænderen glædede sig også over, at stimen af udekampe nu er slut og så var stor ros til De Jong.

'Jeg er meget glad. Vi spillede godt fra starten af, men missede flere muligheder på de sidste pasninger. Da vi kom bagud i anden halvleg viste vi karakter og høj kvalitet i situationerne hvor vi scorede' indledte han.

'Vi kunne have scoret flere mål, men holdets indsats var god. Det vigtigste er, at vi nu er videre til næste runde' sagde han videre.

Her er hvad Koeman ellers kommenterede:

De Jongs indsats i de seneste kampe:
'Han er en spiller der offensivt skulle bidrage med mere. Det har jeg talt med Frenkie om, at han skal mere med frem i feltet og score mål. Jeg mener han er mere komplet nu end han var i Ajax. Hans spil i dybden hjælper os til at skabe mere og score mål'.

Det var 8. udekamp i træk:
'Otte udekampe i træk og mange rejser er meget hårdt, men holdet har givet alt for at vinde disse kampe og det var ærgerligt med supercuppen. I ligaen har vi genfundet vores niveau og sådan skal vi fortsætte'.

Barca var presset til sidst i kampen:
'Med en så snæver føring ved du, at du kan få det lidt svært til sidst og Rayo spillede en flot kamp. Der er ingen lette kampe og trods banens tilstand, gjorde vi det godt'.

Riqui Puig og Trincao startede inde:
'Jeg synes at både Riqui og Trincao spillede en god kamp. Trincao skabte noget farligt og Riqui gjorde det godt mellem kæderne. Banen passede ikke til hans spil på midtbanen, men han arbejdede meget. Jeg skiftede dem ud for at få friske folk ind'.

Hvorfor fik Koeman en advarsel:
'Jeg fik gult kort for at sige, at der var frispark i en situation. Hvis man får gult for det, ved jeg ikke hvor vi ender. Der var flere situationer hvor der kunne være straffe, men der var VAR, så det var der jo nok ikke. Det må man acceptere'.

Hvad er målene for resten af sæsonen?
'Vi skal forsøge at vinde alle vores kampe og blive bedre i ligaen, så vi kan mindske afstanden. I Champions League vil vi videre. Holdet viser at vi vil yde det maksimale i alle turneringer'.

.:FORSIDE:.