fbpx
Annonce

Koeman blev fyret i flyet på vej hjem fra Madrid

FCBARCELONA.DK - 28.10.21

// Ronald Koeman

Det var omkring midnat i går at Barca meldte ud, at man stoppede samarbejdet med Ronald Koeman. Nu løftes sløret for, hvordan det hele foregik og hvordan Koeman tog afsked med sine spillere hjemme i Barcelona.

Det er avisen Marca der fortæller om hvordan fyringen af Koeman fandt sted. Præsident Laporta havde talt med sin ledelse i klubben og på vej hjem fra Madrid, i 10.000 meters højde, satte præsidenten sig med Koeman og fortalte ham, at han ikke længere var Barca-træner. I flyet gav Koeman den kedelige besked videre til sin trænerstab.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Ved ankomsten til Barcelona samlede Koeman spillerne og fortalte dem, at han stoppede som træner. Han tog afsked med hver enkelt og tog afsted til sit kontor i Ciutat Esportiva. Her kom flere af spillerne forbi for at tage en mere personlig afsked.

Koeman samlede sine ting sammen fra kontoret og han var den sidste til at forlade Ciutat Esportiva et godt stykke ud på natten.

.:FORSIDE:.