Kæmpebøde til Turan for at skubbe til linjevogter

FCBARCELONA.DK - 26.05.18

Den udlejede Arda Turan har nok at tænke over for tiden. For to uger siden fik han 16 kampes karantæne for at skubbe til en linjevogter og i går kom der en bøde på næsten 2 mio. kr. oveni.

Arda Turan tabte hovedet, da han i en ophidset situation svinede en linjevogter til, for at ende med at skubbe til ham, i en kamp for hans klub Basaksehir. Straffen fra det tyrkiske fodboldforbund faldt promte - 16 spilledages karantæne for forseelelsen. Dertil kom en bøde på 57.000 kr.

Dermed slap Turan dog ikke, for i går kom Basaksehir med sin egen straf til spilleren, for at opføre sig uacceptabelt og stille klubben i et dårligt lys. De idømte midtbanespilleren en bøde på svimlende 250.000 euro, svarende til 1.875.000 kr. Det blev officielt meldt ud på deres hjemmeside i går.

Turan er udlejet fra Barca til Basaksehir for de kommende to sæsoner, hvorefter tyrkerens kontrakt udløber. Han vender derfor ikke tilbage til Barca efter lejeaftalens ophør.

.:FORSIDE:.