fbpx
Annonce

Juve går efter Dzeko, så Suárez må se andre veje

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.09.20

© Getty Images
// Suárez

Først blev Suárez meldt tæt på et skifte til Juventus. Så blev det meldt, at skiftet var gået i vasken. Dernæst rejste Suárez til Italien for at bestå en sprogtest forud for et skifte til Juve, men nu tyder det på, at Suárez må finde en anden klub.

I Italien er det nu nærmest en kendsgerning, at Juventus nu henter den 34-årige angriber Edin Dzeko i AS Roma. Italienerne har angiveligt droppet at hente Luis Suárez på målstregen, der ellers havde taget en sprogtest i Perugia for at skifte.

Transfersagaen ser dermed ud til at fortsætte. Suárez blev også sat i forbindelse med Atlético Madrid, men det skifte faldt også til jorden. Suárez må dermed se sig om efter andre muligheder. Lige nu nævnes ingen andre klubber, på nær de muligheder han har i USA.

Der er også den mulighed, at uruguayaneren bliver i Barca. Ronald Koeman åbnede forleden døren for, at Suárez kan blive i klubben. I så fald vil der være tale om en reserverolle for den 33-årige angriber. Indtil nu er fremtiden for Suárez dermed stadig usikker.



.:FORSIDE:.