fbpx
Annonce

Junior: 'Det bliver svært at blive reserve igen'

FCBARCELONA.DK - 10.12.19

// Inter // Junior Firpo

Junior Firpo har gjort en udmærket figur i fraværet af den skadede Jordi Alba. På et pressemøde i går op til kampen i aften mod Inter erkendte han, at det bliver svært afgive pladsen igen.

Jordi Alba er snart klar igen efter sin skade og Junior er klar over, at det nok betyder en tur tilbage på bænken. 'Det bliver svært at blive reserve igen, men jeg forsøger at gøre det bedst muligt. Det er træneren der bestemmer' udtalte han.

'Alba er en perfekt holdkammerat for Messi, for de finder hinanden uden at kigge. De har spillet sammen mange år. Leo og jeg forsøger også at finde hinanden og vi er ved at lære hinanden at kende' fortsatte han.

Junior føler selv, at det går udmærket for ham. 'Fysisk har jeg det godt, men det har været nogle svære måneder fordi jeg skulle vænne mig til den nye spillestil, og til at spille med de bedste i verden, hvor kravet altid er at vinde. Jeg forsøger at forbedre mig og gøre det godt og alle forsøger at hjælpe mig til at falde til. Det går bedre nu, end i starten' sagde han videre.

Han føler selv, at det er gået meget stærkt siden skiftet fra Betis sidste sommer. 'I slutningen af sidste sæson var jeg her med Betis (San Siro, red.) og spillede mod Milan. Det var en utrolig oplevelse. Et år senere er jeg her igen, men i Champions League og endda med Barca. Det har været en vild udvikling. Jeg er ved at falde til og vi håber at vi får alle tre point' udtalte han.

Barca har intet at spille for, men Junior forsikrede om, at det ikke får holdet til at tage for let på opgaven. 'Vi går ind til alle kampe for at vinde, for vi er Barca. Det gælder om at nyde Champions League, for alle spillere har en utrolig lyst til denne slags kampe' kom det fra ham.

Til sidst fik Messi også en kommentar. 'Han har lige vundet sin sjette Ballon d'Or. Det ved jeg ikke om nogensinde sker igen. Han er verdens bedste spiller og den bedste nogensinde. Det er en ære for mig at spille sammen med ham. Hver eneste søndag viser han, at han er den bedste' afsluttede Junior.

.:FORSIDE:.