fbpx
Annonce

Jordi Alba: 'Formen er bedre end da vi stoppede'

FCBARCELONA.DK - 02.06.20

© FC Barcelona
// Jordi Alba

Selvom opstarten efter coronapausen har været meget atypisk, føler Jordi Alba at det går udmærket med at genfinde formen. Han går endda så vidt, at han synes formen er bedre nu, både fysisk og mentalt.

Barca topper ligatabellen, men alligevel fungerede det ikke helt for holdet inden coronapausen og hverdagen var også præget af polemik udenfor banen. Derfor føler Jordi Alba, at pausen måske har været godt for holdet.

'Jeg ser holdet have en enorm lyst og jeg synes at alle er vendt godt tilbage, både fysisk og mentalt. Vi er vendt bedre tilbage end da vi stoppede' udtalte han i går til spanske TVE.

Man har set Leo Messi uhyre oplagt ved træningen og det glæder Alba sig over. 'Når man ser Leo, så smitter det i alle spillets aspekter. Det er indlysende at han er en afgørende spiller for os og vi skal nyde at have ham så længe vi kan' sagde han videre.

Også rygterne om Neymars mulige tilbagevenden blev kommenteret. 'Der er også andre spillere i spil, som bidrager med andre ting, men der er ingen tvivl om, at han var en unik spiller der gav os meget' afsluttede Alba.

.:FORSIDE:.