Hvorfor svigter tilskuerne Camp Nou denne sæson?

FCBARCELONA.DK - 13.02.18

Over 75.000 tilskuere overværende kampen mod Getafe i søndags, hvilket var det højste tilskuertal i denne sæsons La Liga, men ellers ligger fremmødet denne sæson på det laveste i mange år. Spørgsmålet er, hvad det skyldes.

Barca har gang i en formidabel sæson og tilskuerne burde strømme til Camp Nou, men det modsatte af tilfældet. Her midt i februar ligger det gennemsnitlige tilskuerantal kun lige over de 60.000, målt på alle hjemmekampe. Tidligere sæsoner har gennemsnittet været tæt på 80.000 tilskuere, så der er tale om et kraftigt fald. Det har skabt en diskussion om, hvad der får folk til at blive væk.

Med til historien hører også, at 85.000 pladser er besat af medlemmer med sæsonkort, så mange der allerede har betalt for at komme ind, bliver væk og ser kampen hjemme i sofaen.

Årsagerne til faldet skyldes givetvis flere ting. En af dem er givet, at det har været sparsomt med de største modstandere indtil nu denne sæson. Real Madrid, Atlético de Madrid og Valencia, har endnu ikke været forbi Camp Nou i ligaregi og disse kampe giver altid stort fremmøde. Da Juventus gæstede Camp Nou i september, mødte flere end 78.000 frem.

Et andet argugement kan være de ofte sene tidspunkter til kampene midt på ugen, der får flere børnefamilier til at blive hjemme. Sæsonens laveste tilskuertal på 51.645 kom en tirsdag aften, da Barca mødte Eibar kl. 22.00.

Dertil kommer, at kampene ofte kan ses på tv, men også det ustabile vejr i Catalonien har fået en del af forklaringen på det lave tilskuertal.

Der er også dem der mener, at det er holdets nye spillestil der holder folk fra at møde op. Tiki-Taka fodbolden er væk og i stedet spilles der mere direkte og taktisk. Det har betydet mindre underholdning, selvom der stadig scores masser af mål på Camp Nou.

Nu er sæsonen på vej ind i den afgørende fase og der er næppe tvivl om, at tilskuerantallet vil stige, både fordi der kommer flere store hold forbi Camp Nou, men også fordi Barca forhåbentlig holder sig inde i kampen om alle tre titler lige til det sidste.

Relaterede artikler:

Related Articles
.:FORSIDE:.