Guardiola: "Ingen kan sammenlignes med Messi"

FCBARCELONA.DK - 17.10.17

Pep Guardiola har aldrig lagt skjul på sin beundring for Leo Messi og det blev endnu en gang bekræftet, da den tidligere Barca-træner i går holdt pressemøde og blev bedt om at sammeligne De Bruyne med Messi.

Belgiske Kevin De Bruyne gør det godt i Manchester City, hvor Guardiola som bekendt nu slår sine folder. Svaret var dog klart, da en journalist spurgte, om De Bruyne er på niveau med Messi.

"Der er ingen der kan sammelignes med Messi. Det vil aldrig være en hjælp for nogen, hvis jeg sammenligner dem med Leo, men jeg kan hjælpe dem med, at finde deres bedste niveau. Jeg har mange gange hørt, at en knægt er ligesom Messi, men det passer aldrig" var det klare svar.

"Titlen som 'den bedste' tilhører kun én, men selvfølgelig er De Bruyne en af de bedste. Jeg ville rigtig gerne have, at mine spillere nåede Messis niveau, for så ville vi vinde mange kampe, men det pres lægger jeg ikke på nogen, specielt ikke på De Bruyne" fortsatte han.

Dermed slog Guardiola endnu en gang fast, at Messi i hans øjne er unik og at der aldrig kommer en spiller på samme niveau.

 
.:FORSIDE:.