Griezmann skal selv betale de 100 mio. euro

Rune Stentoft - 23.05.18

Meget peger på, at Antoinne Griezmann kan kalde sig Barca-spiller, men for at det kan ske, skal han selv købe sig fri af kontrakten med Atlético Madrid. Her kan du blive klogere på hvordan en frikøbsklausul fungerer.

Antoinne Griezmanns frikøbsklausul på 100 mio. euro skal han selv betale, for at købe sig fri af kontrakten med madrilenerne. Det skyldes, at man "køber sig fri" af sin kontrakt, hvilket "frikøbsklausul" kommer af.

Det skal dog lige påpeges, at Griezmann ikke selv betaler de 100 mio. euro af egen lomme. Barca overfører pengene til ham og derefter bruger han dem til at købe sig fri med. Så det er reelt Barca der udløser hans frikøbsklausul.

Måden Griezmann køber sig fri af kontrakten med Atlético på, sker ved, at han eller en repræsentant møder op på La Ligas kontor i Madrid eller Barcelona. Her skal han så meddele, at han vil udløse klausulen for at købe sig ud af sin kontrakt. Herefter vil han sikkert få hjælp fra en masse advokater til at gennemføre aktionen.

Dette scenarie så man ske to gange sidste sommer, først da Vitolo købte sig fri kontrakten med Sevilla på La Ligas kontor i Madrid for at skifte til Atlético   og dernæst da Neymars advokater på vegne af ham købte ham fri af kontrakten med Barca på La Ligas kontor i Barcelona, for at skifte til PSG.

Et lignende scenarie kommer muligvis til at udspille sig med Griezmann om få uger, når transfervinduet åbner igen.

I La Liga skal alle spillere have en frikøbsklausul indskrevet i deres kontrakt for at spille i den bedste spanske række. Det gør man for at beskytte den enkelte spiller, så de til enhver tid i den givne kontraktperiode, har mulighed for at komme fri af kontrakten med klubben.

I de store europæiske ligaer, er det kun La Liga der har indført sådan en regel. Det gælder altså ikke i ligaer som Serie A, Premier League, Bundesligaen eller Ligue 1.

Hvis for eksempel Frankrigs bedste fodboldrække havde indført frikøbsklausuler, så havde Barca haft meget nemmere ved at hente Marco Verratti til klubben sidste sommer. Han kunne nemlig selv bare have købt sig fri, da PSG nægtede at forhandle en pris med Barca.

Det vil sige, at når der ikke er en frikøbsklausul i en kontrakt, er det hundrede procent klubben der afgør spillerens fremtid i den givne kontraktperiode.

Det så man et godt eksempel på med netop Verrati, der gerne ville væk fra Paris for at skifte til Barca, men PSG sagde nej og var ikke til at rokke.

I Barca har man en noget anderledes holdning. På trods af, at spillerne har frikøbsklausuler, så kan de til enhver tid komme væk, hvis de skulle ønske det. Det skyldes, at catalanerne ikke vil holde på en spiller, som ikke længere ønsker at være i klubben. Så går man i stedet i forhandlinger med interesserede klubber.

.:FORSIDE:.