Griezmann: "Ikke tiden at tale om min fremtid"

FCBARCELONA.DK - 12.06.18

Der var store forventninger til dagens pressemøde med Antoine Griezmann, hvor alle forventede, at han ville afsløre sin fremtid. Sådan gik det dog ikke, da franskmanden afviste at afsløre sin beslutning.

Alle havde ellers regnet med, at Griezmann på tirsdagens pressemøde i Rusland ville løfte sløret for, om han forlader Atlético Madrid eller bliver i klubben denne sommer. Selv franske Canal+ havde forinden meddelt, at angriberen villle annoncere, at han bliver i Madrid.

Sådan gik det dog ikke. Griezmann slog hurtigt fast, at dagens pressemøde ikke var for at tale om fremtiden og at det ikke var tiden at tale om hans beslutning, som er taget.

"Jeg ved, at der er store forventninger til min beslutning, men i dag er ikke tiden til at tale om min fremtid. Jeg har taget en beslutning, men i dag vil jeg ikke tale om min fremtid" sagde Griezmann foran pressen.

"Jeg vil ikke skjule, at det har været svært at tage en beslutning - det har været svært i de seneste tre måneder. Det er dog ikke noget, der påvirker mig og lige nu er jeg kun fokuseret på VM" fortsatte han.

Flere udtalelser om franskmandens fremtid blev det ikke til og dermed må tilhængerne hos både Barca og Atlético Madrid vente lidt endnu. Franskmanden udtalte forleden, at han vil offentliggøre sin beslutning inden Frankrigs første kamp ved VM på lørdag.

.:FORSIDE:.