Fem Barca-spillere udtaget for Spanien

FCBARCELONA.DK - 19.05.17

Den spanske landstræner, Julen Lopetegui, udtog fredag truppen til Spaniens VM-kvalifikationskamp mod Makedonien og venskabskampen mod Colombia. Barca har fem spillere med blandt de 25 udvalgte.

Den 7. juni skal Spanien spille venskabskamp mod Colombia i Murcia, inden man efterfølgende rejser til Skopje for at møde Makedonien i VM-kvalifikationen. Til disse to kampe udtog Julen Lopetegui fredag truppen, som indeholder 25 spillere.

Barca har fem spillere med i den spanske landsholdstrup og her er tale om Jordi Alba, Gerard Piqué, Serio Busquets, Andrés Iniesta og Sergi Roberto. Sidstnævnte var senest ikke med i truppen, da Spanien mødte Israel og Frankrig, men er altså nu tilbage.

Den spanske trup ser således ud: De Gea, Reina, Kepa, Carvajal, Sergi Roberto, Piqué, Ramos, Nacho, Azpilicueta, Monreal, Jordi Alba, Busquets, Illarramendi, Koke, Thiago, Iniesta, Isco, Silva, Asensio, Pedro, Vitolo, Deulofeu, Diego Costa, Iago Aspas og Morata.

 
.:FORSIDE:.