Fàbregas: "Det motiverer mig at møde Barca"

Rune Stentoft - 13.03.18

Cesc Fàbregas vender tilbage til Camp Nou på onsdag for første gang siden skiftet til Chelsea i sommeren 2014. I et interview op til kampen ser han frem til mødet med sin tidligere klub.

I et interview med Marca blev Fàbregas spurgt om han vil fejre et mål, hvis han scorer på Camp Nou. "Jeg ved ikke om jeg vil fejre det, men det tror jeg ikke. Det afhænger af øjeblikket" indledte han.

Midtbanespilleren tilføjede: "Jeg har det ikke skidt med at spille mod mit tidligere hold, det er mod mine venner. Det er det helt modsatte for mig. Det motiverer mig, og det motiverer også dem. Det er der ikke nogen der må tvivle på, fordi jeg er klar til at gøre mit bedste for mit hold" sagde han videre om at møde sin barndomsklub.

Fàbregas blev også spurgt om hvordan han tror Camp Nou vil tage imod ham, men det tænker han ikke så meget på. "Den velkomst jeg får er en mindre detalje. Hvad der sker med mig er sekundært. Hvad vi vil er at gå videre til næste runde, intet andet" svarede han

Fàbregas spillede tre sæsoner på Barcas førstehold fra 2011 til 2014. Desuden spillede han flere år på diverse ungdomshold på La Masia inden turen gik til Arsenal som 16-årig.

.:FORSIDE:.