Er Ronaldos skifte godt for Barca?

FCBARCELONA.DK - 11.07.18

Nyheden om Ronaldos skifte til Juventus trækker de helt store overskrifter. I Barcelona er der nu diskussioner om det giver catalanerne en fordel, at ærkerivalerne mister deres største profil.

Når et hold mister en af verdens bedste spillere, kan der kun være tale om et tab. Kendsgerningen er da også, at Real Madrid følte sig tvunget til at sælge, fordi at Ronaldo selv ville væk. Havde det stået til præsident Florentino Pérez, havde Ronaldo helt sikkert spillet for Madrid den kommende sæson.

Spørgsmålet er så, hvad det får af konsekvenser for Barcas ærkerivaler, at miste en så stor profil. Spillet har i stor stil være lagt an på Ronaldo, der indiskutabelt har været sit holds vigtigste figur en årrække. Det vil betyde, at man nu skal til at tænke nyt.

Det bliver ikke nemmere af, at man netop har ansat Julen Lopetegui som ny træner. Han skal finde sig rette samtidig med, at han skal finde ud af, hvordan holdet skal spille uden Ronaldo på banen.

Uden sin største profil og med en træner uden erfaring fra topklubber, ligner det en svær situation for de hvide fra den spanske hovedstad. Om det så giver Barca en fordel, kan den kommende sæson kun vise hen af vejen.

Sikkert er det dog, at hvis Barca fra starten af sæsonen begynder at trække fra ærkerivalerne, er der kortere vej til en krise i Madrid, end da Zidane og Ronaldo var i klubben. I givet fald, kan det ikke undgå at være til Barcas fordel.

Relaterede artikler:

Related Articles
.:FORSIDE:.