Endelig lidt opmuntring til Yerry Mina

FCBARCELONA.DK - 17.04.18

Efter en måned uden at blive udtaget en eneste gang, kom der endelig lidt opmuntring til Yerry Mina i går, da han kom med i truppen til kampen mod Celta. Det er dog tvivlsomt, om han får spilletid.

Barca hentede Yerry Mina i vinterens transfervindue, fordi Mascherano valgte at skifte til kinesisk fodbold. Det er dog ikke meget Valverde har gjort brug af colombianeren. Han har ikke været udtaget til en kamp siden den 18. marts, da han sad på bænken i samtlige 90 minutter mod Bilbao.

Det er nok også det sandsynlige scenarie i aften mod Celta, selvom Gerard Piqué ikke er med i truppen. Det forventes at Valverde i stedet vil bruge Vermaelen ved siden at Umtiti.

På mandagens pressemøde blev Valverde spurgt om, hvorfor Mina ikke får mere opmærksomhed. "Han er central forsvarsspiller og vi har fire. Han kom på et svært tidspunkt til at spille sig ind på holdet, men han skal nok få chancen. Han må vente, ligesom Vermaelen har gjort det" sagde han.

.:FORSIDE:.