fbpx
Annonce

En plads på midtbanen kan forlænge Messis karriere

FCBARCELONA.DK - 30.05.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Med sine snart 33 år er Leo Messi umiddelbart i slutfasen af sin karriere, men nu er en tidligere trænerassistent under Guardiola ude med et forslag om, at argentineren kan forlænge karrieren, hvis han får en rolle som Xavi på midtbanen.

Det er Domènech Torrent, der var assistenttræner under Pep Guardiola i Barca og som fulgte ham til både Bayern München og Manchester City, der vurderer Messis muligheder for at forlænge karrieren. I juni 2018 fik Torrent jobbet som cheftræner for New York City FC, hvor han stadig er.

I et interview med den argentinske avis Olé, kommer han med sit bud på, hvad der kan forlænge Messis karriere med flere år. 'Han er en meget intelligent spiller, der ofte går ned for at modtage bolden. Om nogle år kan han få Xavis rolle, hvis han vil. Han smider ingen bolde væk, han lægger assist og har passet godt på sin fysik gennem karrieren. Hvis han rykker tilbage på banen når han helt logisk mister fart, kan han spille på midtbanen og gøre det godt' udtaler Torrent.

Det er ikke første gang at en position længere tilbage på banen foreslås til Messi, når han får svært ved at holde farten i front. Mange Barca-fans vil helt sikkert være henrykte over at se Messi styre og fordele spillet fra midtbanen i en årrække, måske til han nærmer sig de 40 år.

.:FORSIDE:.