Drama: Den spanske landstræner er blevet fyret

FCBARCELONA.DK - 13.06.18

Bare to dage inden Spaniens debut ved VM i Rusland har det spanske fodboldforbund fyret landstræner Julen Lopetegui. Det skyldes, at han i al hemmelighed har forhandlet og skrevet under med Real Madrid under forberedelserne.

Forleden kunne Real Madrid offentliggøre, at man har ansat landstræner Julen Lopetegui som ny træner fra når VM er slut. Det har nu fået store konsekvenser for både Lopetegui og for det spanske landsholds, da han onsdag modtog en fyreseddel.

Afskedigelsen skyldes, at Julen Lopetegui i al hemmelighed og mens han har været på kontrakt på den spanske landshold, har forhandlet og skrevet under med Real Madrid. Og at man samtidig har valgt at offentliggøre Julen Lopetegui som ny træner i Real Madrid få dage inden starten på VM.

Præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, kritiserede på onsdagens pressemøde Real Madrid og Julen Lopetegui for at have holdt forhandlingerne og planerne hemmelige. Han afslørede, at han førstfik det at vide fem minutter inden, at Real Madrid offentliggjorde Lopetegui som ny træner.

Det vides endnu ikke hvem der skal stå i spidsen for landsholdet, som allerede på fredag spiller deres første kamp ved VM mod Portugal.

.:FORSIDE:.