Douglas er tæt på et skifte til Benfica

FCBARCELONA.DK - 12.08.17

 

Meget tyder efterhånden på, at Semedo og Douglas bytter klub denne sæson. Repræsentanter fra Benfica har været i Barcelona for at forhandle og der er forlydender om, at en aftale er meget tæt på at være på plads.

Tidligere på sommeren hentede Barca Nélson Semedo i Benfica og nu ser det ud til, at Douglas Pereira rejser den anden vej

Benfica står og mangler en afløser for Semedo, mens Barca har Douglas i overskud på positionen som højre back. Det er ikke længe siden de to klubber forhandlede en aftale på plads omkring Semedo, så de kender hinanden godt, hvilket nok gør tingene lidt lettere.

Barca kan dog ikke forvente at få mange penge for Douglas, men bare det at spare hans løn i de to sæsoner der resterer af hans kontrakt, vil være positivt. Barca går efter en reel handel fremfor en lejeaftale, som det har været tilfældet i sidste sæson, hvor Douglas spillede for Sporting Gijon.

Douglas har tidligere været noget kræsen med hvor han vil hen, men han skulle have accepteret at tage til Benfica, hvis de to klubber kan blive enige.

 

 
.:FORSIDE:.