Dembélé: "Jeg bliver i Barca"

FCBARCELONA.DK - 09.08.18

Dembélé afviste alle rygter om et klubskifte, da han i går svarede på spørgsmål fra fans. Her udtrykte han også et stort ønske om, at komme til at spille sammen med Pogba i Barca-trøjen.

Det var i en chat i forbindelse med et kommercielt arrangement, at Dembélé satte sig til tasterne, for at svare på spørgsmål fra fans. Her er nogle af de spørgsmål han besvarede:

Bliver du i Barca denne sæson?
"Ja, jeg bliver og jeg er klar til den spanske Supercup mod Sevilla".

Håber du at Barca køber Pogba?
"Jeg vil meget gerne spille sammen med Pogba, men jeg ved ingenting om det".

Hvem er den sjoveste i truppen?
"Den sjoveste er rejst. Det var Aleix Vidal. Nu er det Piqué og efter ham Jordi Alba".

Hvad er indtrykket af de unge, Riqui Puig og Miranda?
"Riqui er meget lille, men utrolig stærk og god til at kontrollere bolden. Han får mig også til at grine. Miranda er også rigtig god".

Hvem er den bedste spiller nogensinde?
"Det er Messi, foran Zidane og Ronaldinho".

.:FORSIDE:.