fbpx
Annonce

Daniel Agger: 'City ødelagede mit skifte til Barca'

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.06.20

© Getty Images
// Agger

Både i sommeren 2012 og sommeren 2013 var Barca ude efter danske Daniel Agger. Et skifte var meget tæt på i 2013, men til sidst gik det store skifte i vasken. Nu forklarer Daniel Agger hvorfor.

Mange danske Barca-fans husker sikkert, da Barca både i 2012 og i 2013 forgæves forsøgte at hente Daniel Agger til forsvaret. Historien om det store skifte kørte nærmest dagligt på rygtebørsen, men alligevel blev det ikke til noget.

Nu forklarer Daniel Agger, at det var Manchester City, som ødelagde skiftet til Barca. 'Skiftet var egentlig på plads med Barca, men det fik Manchester City ødelagt. De blev ved med at forhøje deres bud på mig, og jeg sagde nej til dem, hvilket Liverpool ikke kunne forstå. Det gik dog op for dem til sidst' forklarer den tidligere Liverpool-spiller.

Tilbage i 2017 udtalte Daniel Aggers agent sig også om det mislykkede skifte. 'Agger forblev Liverpool tro trods meget store og attraktive tilbud fra andre klubber. En 5-årig kontrakt lå i sommeren 2013 klar på bordet fra Barca. Agger lod det være op til Liverpool, og han ville ikke prøve at tvinge et salg igennem. Alle ved, hvordan det gik' skrev Per Steffensen.

fcbarcelona.dk forsøger at få en kommentar fra Per Steffensen angående forløbet med det fejlslagne skifte til Barca for Daniel Agger.

.:FORSIDE:.