Coutinho og Paulinho udtaget til VM

FCBARCELONA.DK - 16.05.18

VM nærmer sig med hastige skridt og nu er de første Barca-spillere udtaget til slutrunden. Der er tale om Coutinho og Paulinho, der er med i den endelige brasilianske trup på 23 spillere.

Mens de fleste landshold har udtaget en VM-bruttotrup, der senere skal skæres ned til 23 mand, har Brasiliens landstræner Adenor Leonardo Bacchi, bedre kendt som Tite, allerede valgt at udtage sine 23 spillere til slutrunden.

Helt som ventet er Barca repræsenteret med Coutinho og Paulinho, der altså drager med det brasilanske landshold til Rusland i næste måned. De anses begge for nøglespillere hos brasilianerne.

Til gengæld må Arthur, som Barca har en forkøbsaftale på, blive hjemme og se VM fra sofaen. Den talentfulde midtbanespillere er ikke kommet med i den trup, som Tite har udtaget.

Brasilien spiller sin første kamp ved VM den 17. juni mod Schweiz. Senere følger kamepene mod Costa Rica og Serbien.

.:FORSIDE:.